Danish Nature Agency

Du står på bagsiden af det populære udsigtspunkt Frederik VII’s høj i Vesterskoven. Her kigger du ud over en sydvendt skråning med douglasgran fra 1956, som stammer fra Nordamerika. Træerne vil i løbet af en årrække blive fældet, og kun enkelte vil stå tilbage. Snart får kvæg også lov til at være i området, så de kan hjælpe de naturlige processer på vej og bidrage til en vildere natur med flere levesteder for andre dyr og planter. På sigt vil vi på dette sted få endnu et smukt udsigtspunkt i skoven.

Vesterskoven

Her bliver et område med Douglas-gran lagt om til græsningsskov. Vi fælder 90-100 % af den oversøiske art Douglas, som er plantet i 1970. Det er planen, at arealet skal indgå i græsningsskov.

Bræmlevænge, Langeland

Overgangszoner mellem nåleskov og aksemose. Rødgranerne er blevet tyndet for at give mere luft og lys til skovbunden. Og for at give bedre vilkår til sortspætten. Samt vandstanden er blevet hævet i askemosen.

Gråstenskovene

Fra fotopælen er der udsyn ind i en mellemaldrende ær-bevoksning, hvor vi i forbindelse med udlægningen af skoven til urørt skov vil lave en kraftig strukturhugst, og hvor der fra næste forår vil gå helårsgræssende kvæg og geder. 

Følg med i Klinteskovens udvikling som urørt skov

Området er kendetegnet ved to karakteristiske træarter i klitplantagerne: den hjemmehørende skovfyr, og den oversøiske contortafyr. I våde vintre er der meget vand i området. 

De hjemmehørende skovfyr bevares med indsatser for mere variation i alder og tæthed samt mere dødt ved, mens de overøiske contortafyr afvikles. 

Aktiviteter i området forventes at blive rydning, strukturfældning og veteranisering. 

Bordrup-Oksby Plantage

Udvikling fra gran mod fyr og løvtræer.

I Skagen Klitplantage – her syd for Sandmilevejen – skal der henover de kommende år ryddes ikke hjemmehørende træarter så der bliver plads til birk, pil, eg, skovfyr og mange andre danske arter.

Skagen Klitplantage

Tæt på et af de mest besøgte steder i Lindet Skov, skal skoven vige for at give plads til mere lysåben natur.

Fotopælen står tæt på vandresti og bord-bænkesæt. Fotopælen peger mod sydvest, hvor forandringerne kommer til at være mest tydelige. 

Lindet skov

Når vi fælder et træ, kommer der tit nye grene fra træstubben. Det bliver efter nogle år til små træer, der så kan høstes.  En skov, der bliver brugt på den måde, kaldes en stævningsskov og udvikler bl.a. en særlig flora. 

Boserup var tidligere en stævningsskov, og den type skov vil vi genskabe her. 

Stævningsskov i Boserup Skov

Pælen står i Naturstyrelsens del af Rold Skov. I Nørreskoven på vandrestien fra P-pladsen ved Rebild Kirkevej og ned til Lille Blåkilde. 

På stedet ser man en bøgebevoksning plantet i 1919. I dag er træerne ret ens i alder og udseende. Fremover vil der kommer mere dødt træ og mere lys ned til skovbunden, så nye træer vil få plads og spire frem. 

Rold Skov

Fotopælen står i et område, hvor Sitkagran er fjernet. Her vil du kunne se en mere varieret skov spire frem.

Afdrift i Blykobbe Plantage

Horserød Hegn er udlagt som urørt skov, og her kan man de kommende år følge skoven ændre sig fra produktionsskov til mere vild natur. For eksempel vil græsning med husdyr og genskabelse af Hvidedysse Mose centralt i skoven skabe levesteder for en lang række af dyr, planter og insekter. 

Vildere natur i Horserød Hegn

I Svinkløv Klitplantage er der en variation af træarter og naturtyper som skaber et godt grundlag for at øge biodiversiteten. Her hvor fotopælen står, er den oversøiske sitkagran dog gået hen og blevet dominerende — som den er flere steder. I dette stykke fjerner vi sitkagran, hvilket giver mere plads til hjemmehørende arter og mere lys til skovbunden. Store græssere vil skabe dynamik i skoven og samtidig holde området lysåbent, så udsigten over Jammerbugten og Grønnestrand kan nydes.

Svinkløv Plantage

Maglemosen en del af Ganløse Ore, som er udlagt til urørt skov. Her kan man følge forvandlingen fra tæmmet til vild natur. Maglemosen har været drænet i en lang årrække, fordi skoven skulle producere træ. Men allerede i 2018 påbegyndte Naturstyrelsen genskabelsen af mosen til gavn for planter og dyr. 

Maglemosen genopstår

Fotopælen er placeret ved et større område, som indtil 2023 var bevokset med forskelligt nåletræ af amerikansk oprindelse. Fremover vil Naturstyrelsen lade arealet udvikle sig uden indblanding. Måske kommer der græsning på området. 

Stagsrode Skov

Den naturlige udvikling i skoven ses meget tydeligt langs Bøgevej i Rydhave skov. 

Grøfter har ikke været vedligeholdt længe, den naturlige hydrologi får lov at udvikle sig og skoven bliver mere fugtig. Forsumpningen gør at flere gamle træer vælter, og der opstår ny opvækst med træarter knyttet til fugtige arealer. I fremtiden kan man forestille sig, at hullet (bagerst i billedet) i bevoksningen bliver større, at der kommer mere dødt ved i skovbunden, og at flere forskellige træarter indfinder sig på arealet.

Rydhave skov – naturlig hydrologi og dødt ved

I forbindelse med at Udskovene overgår til urørt skov, fælder vi bl.a. oversøiske nåletræer for at skabe plads til hjemmehørende arter, som er vigtigere for den danske biodiversitet.

Her har der stået Nobilisgran, som bliver fjernet. Nobilisgran er blevet bragt hertil fra Nordamerika og plantet for at bruge til pyntegrønt. 

Nu kan du følge den naturlige udvikling , der sker langsomt over en årrække på arealet.